Meikle Tóir
by GlenAllachie

Under kyndig vejledning af den legendariske Master Distiller, Billy Walker, er teamet på GlenAllachie Distillery på en ‘Meikle Tòir’ – ‘Den store stræben’.
Målet er med største omhyggelighed, at fremstille og perfektionere en enestående røget single malt på destilleriet i Speyside.
Visionen bag
Med en karriere, der strækker sig over et halvt århundrede, og en plads i Whisky Magazine’s Hall of Fame,
har Billy Walker skabt en arv baseret på innovation og kompromisløs kvalitet.
På GlenAllachie Distillery har han samlet et passioneret team, der arbejder efter hans finpudsede filosofier.
Hver dråbe forfines omhyggeligt på stedet, indtil den opfylder hans strenge standarder og er klar til at blive aftappet som Meikle Tòir.

Whisky med en unik historie
Da Billy Walker overtog GlenAllachie Distillery i 2017, var ambitionen at skabe noget særligt– en røget spiritus, der adskiller sig fra den typiske Speyside-stil.
I omkring seks uger hvert år produceres denne whisky, der har en karakter og dybde, som berettiger sit eget brand og produktserie.
Som et uafhængigt destilleri har GlenAllachie fuldstændig frihed til at forme sin egen vej. Hvert trin i whiskyproduktionen er omhyggeligt planlagt for at styre de aromatiske og smagsmæssige karakteristika, og resultatet er en whisky, hvor kvalitet altid prioriteres over kvantitet.


Farvepaletten er nøje udvalgt for at afspejle whiskyens karakter.
Nuancer af mos, eg, lyng og himmel trækker tråde til naturen omkring GlenAllachie Distillery og understreger forbindelsen
mellem håndværk, terroir og tradition.
Perfektion i hver eneste dråbe
For at skabe en whisky med en markant og velafbalanceret røget karakter anvendes førsteklasses fastlandstørv, hentet fra St. Fergus.
I modsætning til kysttørv, der indeholder tang og urter, består denne tørv af nedbrudt træ, hvilket resulterer i et sødligt og egeagtigt røgpræg.

Forlænget gæring
En fermenteringsperiode på 160 timer, næsten tre gange længere end industristandarden, resulterer i en whisky med en frugtig fylde og en kompleks, ester-rig profil.

Omhyggelig destillation
En præcist kalibreret proces, der bevarer og udvikler spiritussens dybde og karakter.

Eksklusive kvalitetsfade
Billy Walkers omfattende netværk sikrer adgang til nøje udvalgte fade fra premium og nicheproducenter over hele verden. Efter flere års tålmodig hvile skal whiskyen i hver tønde opfylde de strenge standarder, før den når flasken.




