Domaine Le Vieux Lavoir
Domaine Le Vieux Lavoir
Domaine Le Vieux Lavoir
& Domaine Le Vieux Moulin
Midt mellem Rhône-floden og de tørre, solrige landskaberomkring Tavel ligger Domaine Le Vieuxog det historiske Le Vieux Moulin.
Siden 1870 har familien Roudil dyrket vin ved byen Pujaut, og her er vin ikke bare et håndværk, men en arv.


Klassisk Rhône fra familien, der var med til at definere Tavel.
Siden 1870 har fem generationer af familien Roudil dyrket vin ved den gamle mølle ’Le Vieux Moulin’ i byen Pujaut i det sydlige Rhône, nær Tavel.
I 1930’erne var Aimé Roudil faktisk en af de drivende kræfter bag oprettelsen af Tavel appellationen – i samarbejde med Baron Le Roy fra Château Fortia i Châteauneuf-du-Pape. Tavel fik sin egen appellation i 1936 ligesom Châteauneuf-du-Pape.
To serier, én familie
Vin fra Le Vieux Moulin og Le Vieux Lavoir
Familiens marker i Tavel og Lirac udgør ca. 10 hektar. Her produceres vinene under det traditionelle navn ’Le Vieux Moulin’. Fra markerne i Côtes du Rhône og Côtes du Rhône Villages, der omfatter ca. 20 hektar, samt markerne i Gard-regionen, hvor familien har ca. 40 hektar, produceres vinene under navnet ’Le Vieux Lavoir’.
Filosofien
Filosofien på ejendommen er, at ”en sund vinmark med smukke og sunde druer, giver kvalitetsvine”. Derfor arbejdes der med permanent jordbearbejdning i markerne og bæredygtig dyrkning af de mere end 15 druetyper, hvor hovedvægten er fordelt på Grenache, Syrah, Cinsault, Carignan og desuden en række lokale varianter til både rød-, rosé og hvidvine.

Le Vieux Lavoir
– En vingård i generationer
I dag er det Aimé Roudils barnebarn, Sebastien Jouffret, der driver vingården og står for selve produktionen, mens hans kone Stephanie står for økonomi og salg. Ægteparret overtog ejendommen fra Sebastiens forældre i 2020.
Den moderne kælder – Le Vieux Lavoir – er opført med inspiration fra byens gamle vaskehus og rummer i dag avanceret temperaturstyring og skånsom behandling af mosten.
Resultatet er vine, hvor frugt og terroir står klart og uforstyrret.







