Cantalici Petali – Toscana Rosso IGT Biologico

Petali er en økologisk rødvin fra Cantalici – en familiedrevet vingård i landsbyen Castagnoli, midt i det historiske Chianti Classico-område. Her arbejder brødrene Carlo og Daniele tæt med naturen for at frembringe vine, der udtrykker både druesort og landskab. Petali er deres mest frugtige og umiddelbare vin – skabt med respekt for tradition og med fokus på renhed og balance.

Vinen er lavet udelukkende på økologiske Sangiovese-druer, dyrket i 300 meters højde i jord, der er rig på kalksten og småsten – typisk for de toskanske bakker. Druerne høstes nænsomt i hånden og gæres ved lav temperatur for at bevare frugt og friskhed. Undervejs omrøres most og drueskind forsigtigt for at give vinen farve, fylde og fine tanniner – uden at gøre den tung.

Petali har en klar rubinrød farve og dufter af moreller, krydderier og et diskret strejf af vanilje. Smagen er blød og saftig med god struktur, frisk syre og modne tanniner. Afslutningen er tør, let krydret og har en flot længde.

Serveringstips

Drikkes ved 17–18 °C. Vinen passer perfekt til italienske pastaretter, grillet kød – både lyst og rødt – samt modne oste. Den fungerer også glimrende alene, som et godt glas i utide.

Land

Italien

Størrelse

75 cl.

Druer

Sangiovese

Område

Toscana

Anmeldelser

James Suckling – 91